Probiotika

ProlacSan® er et probiotikum, som påvirker sammensætningen af bakterier i biofilmen i mundhulen.

Probiotika er generelt set gavnlige bakterier, som understøtter bakteriebalancen i kroppen. Probiotika findes i visse mælkeprodukter og gammeldags fermenterede fødevarer, i kosttilskud og andre produkter specielt udviklet til f.eks. mundhulen.

Probiotika blev oprindeligt introduceret i form af tabletter til maven og blev primært brugt af folk, der fik mave-tarm problemer på ferierejser til fremmede destinationer.  Den fremmedartede mad indeholdt ofte andre typer bakteriestammer end dem de var vant til hjemmefra og det kunne give mavebesvær.

Hvad er probiotika?

Nogle fødevarer har et meget højt indhold af kostfibre, som de humane enzymer i tyndtarmen ikke kan fordøje.

Det drejer sig om sakkarider som:

Til gengæld kan de gavnlige bakterier i tyktarmen fordøje dem, da de har et avanceret enzymsystem. Derved udgør kostfibrene en væsentlig næring for den gruppe af bakterier, som primært er mælkesyrebakterier og bifidusbakterier.

Fødevarer med højt indhold af kostfibre er ru, havre, byg og adskillige grøntsager såsom asparges, porrer, løg, hvidløg, artiskokker, jordskokker og mange andre grønsager og frugter.

Lacta er latinsk og betyder mælk.

Mælkesyrebakterier også kaldet Laktobaciller

Mælkesyrebakterier findes overalt i vores krop, især i mundhulen, mave-tarmkanalen og vagina. Nyfødte får deres første mælkesyrebakterier fra moderen under fødslen, når de passerer igennem vagina. Børn født ved kejsersnit har derfor ofte en anderledes bakterieflora end børn født ved naturlig fødsel. Mælkesyrebakterier findes i fermenterede produkter og naturligt syrnede mælkeprodukter. Det kan også være kunstigt tilsat.

Alle kulturer har benyttet mælkesyrebakterier til preservering af mælk, grøntsager, frugt, kød og fisk.

Desværre er mange af de gamle teknikker gået i glemmebogen og ville sikkert være helt forsvundet, hvis ikke det lige var fordi, det er blevet trendy igen. Konserveringsmidler og andre kemikalier har erstattet de gamle fermenteringsmetoder.

Viden om Probiotika

Probiotika bør være en naturlig del af din daglige kost, og der er da også mange fødevarer, der indeholder naturligt forekommende mælkesyrebakterier. Gå især efter produkter med et højt indhold af Laktobacillus (mælkesyrebakterier).
Laktobaciller forbliver kun i din tarm i fire uger og du skal derfor supplere op med mælkesyrebakterier hele tiden.

Mange sygdomme har en negativ indflydelse på din bakteriebalance, hvilket resulterer i vækst af patogene
( sygdomsfremkaldende ) bakterier. Et andet problem er alle de medicinalprodukter, der dræber de naturligt forekommende bakterier i mave-tarmsystemet. Den negative effekt kan afhjælpes ved at tage probiotika, som indeholder mælkesyrebakterier.

De findes i  yoghurt, gammeldags fermenterede fødevarer, kosttilskud og andre probiotika. Tjek deklarationerne grundigt, før du vælger dit produkt, så du sikrer dig en tilstrækkelig tilførsel af probiotika.

En usund livsstil med et højt indhold af sukker, stivelse og tilsætningsstoffer og rygning vil fremme væksten af de sygdomsfremkaldende bakterier.

Usund kost har en negativ indvirkning på dit helbred. Det sker ved en direkte påvirkning af kroppen og en stimulering af de patogene bakterier.

Probiotika til mundhulen

Hvilke fordele kan der være ved at tage probiotika til mundhulen?

Der er mange gode grunde til at tage probiotika til mundhulen eftersom probiotika påvirker biofilmen. Biofilmens sammensætning af mikroorganismer har en afgørende betydning for dit helbred. Er biofilmen sund, så styrker det dit helbred.

De fleste bakterier fra omgivelserne har passage igennem mundhulen, før de fordeler sig i resten af kroppen. Mundhulens betydning for det generelle helbred er essentiel.

I munden alene er der registreret 700 forskellige typer bakterier. Sammensætningen af bakterier er påvirket af vores kost, motion, hormoner, sygdom, medicin, stress osv.  En ubalance i den bakterielle flora i mundhulen kan forårsage andre sygdomme. Mundhulen har ikke fået meget opmærksomhed undtagen henne hos tandlægen. Det har været undervurderet, hvor stor betydning en sund mund har for andre systemiske sygdomme. Nylige videnskabelige studier har vist, hvordan en kronisk infektion i mundhulen kan påvirke dit hjerte-karsystem negativt.

Tandkødsbetændelse, parodontose, svampeinfektioner og andre infektioner i mundhulen har en betydning for din generelle sundhedstilstand.

Probiotika styrker biofilmen

Hvad er biofilm?

Det er et lag af mikroorganismer, som ligger som en hinde på overfladen af dine slimhinder, tænder, tandkødslommer og implantater. Når du får lavet en tandrensning, så er det bl.a. for at fjerne biofilm. Biofilm er ikke en del af den menneskelige organisme, men derimod et mikrounivers.
Sammensætningen af mikroorganismer og herunder bakterier i biofilmen er afgørende for mundhulens sundhedsstilstand.

Du skal følge dine kontrolbesøg hos tandlægen, for det er vigtigt at få tandrensning og løbende kontrol som en del af den forebyggelse, der sikrer dig en sund mund.

Hvis du tager medicin og/eller har en af følgende tilstande eller sygdomme vil det skabe ubalance i din mundhule, så kan du styrke din mundhule ved at tilføre probiotika i form af en sugetablet.

  • har dårlig ånde (halitosis)
  • har tandkødsbetændelse
  • lider af parodontose
  • har svampeinfektioner
  • lider af diabetes
  • har tør mund
  • døjer med blister
  • er i antibiotikabehandling
  • tager astmaspray
  • er i kemobehandling
  • har tandbøjle
  • bruger alignment system