Om bakteriebalance
Vores krop er et mikrounivers. Kun en tiendedel af din krops celler er humane.
Det lyder som starten på en science-fiction roman, men det er det ikke. Vores krop har 100 milliarder mikroorganismer, plus yderligere en milliard vira. De udgør tilsammen vores mikrobiota.
Bakterierne er inddelt i forskellige grupper afhængig af flere faktorer, som giver dem bestemte levebetingelser. Det kan være betingelser, som, tilstedeværelse af ilt, eller iltfattige områder, da der findes bakterier, der trives i disse meget forskellige omgivelser. Bakterierne kan være gavnlige, harmløse eller skadelige. Dertil kommer mange flere egenskaber, der adskiller bakterierne fra hinanden. Det er et spændende forskningsområde, som er i konstant udvikling.
Vi er afhængige af de gavnlige bakterier
Man skal ikke undervurdere bakteriernes betydning for vores helbred. Vi lever i en symbiose med mikroorganismerne og uden dem kunne vi ikke overleve. De har meget væsentlige funktioner for vores helbred.
Fordøjelse
Bakterier har evnen til at fordøje fødekomponenter, som ellers ikke kan fordøjes.
Vitaminproduktion
Yderligere har man fundet, at de gavnlige bakterier er væsentlige i processen med at producere vitaminer, som f.eks vitamin K og B i vores fordøjelsessystem.
Beskyttelse af slimhinder og hud
Andre vigtige effekter, som de gavnlige bakterier har på kroppen, er de beskyttende lag på slimhinder og hud. Disse lag udgør det første forsvar imod skadelige mikroorganismer.
Immunsystemet
Bakterierne spiller en vigtig rolle i udvikling og vedligeholdelse af immunsystemet gennem livet.
Det er almindelig viden, at humane celler er organiseret i forskellige strukturer med forskellige egenskaber og funktioner. Ny forskning har givet os indblik i bakteriernes liv i menneskekroppen og deres komplicerede strukturer, også kaldet biofilm.
Bakterierne lever i biofilmstrukturer, hvor de understøtter hinandens styrker og svagheder.
For eksempel kan anaerobe bakterier, som ikke kan overleve i et iltrigt miljø, findes under et lag af aerobe bakterier, som har brug for ilt for at leve.
Forskning viser også, at forskellige typer bakterier kommunikerer med hinanden for at koordinere deres aktiviteter.
Det er altså et meget komplekst system, og i en sund krop er det et balanceret univers.
Vores kost
En sund og varieret kost med et højt indhold af kostfibre er vigtig for en positiv bakteriebalance. Desuden er daglig motion en faktor, der spiller en vigtig rolle for bakteriebalancen.
Når vi omtaler sund kost, så er det vigtigt at se på de forskellige elementer. Det omhandler præbiotisk og probiotisk kost.
Kostfibre er præbiotisk kost og det betyder i virkeligheden, at de indeholder fra 3 op til 9 glucoseenheder (sukkerenheder), som bakterierne kan leve af. Det er en type af sakkarider, som ikke kan nedbrydes af fordøjelsesenzymerne i vores tarm. De gavnlige bakterier kan derimod nedbryde dem, og bakterierne bliver derved fodret.
Probiotisk kost er fødevarer, der primært indeholder mælkesyrebakterier og bifidusbakterier.
De sygdomme, der er forårsaget af en bakteriel ubalance i vores krop, er livsstilssygdomme, og en stor del af dem er kroniske sygdomme. Livsstilssygdomme kan være hjertekarsygdomme, diabetes II, fedme osv. Kroniske sygdomme kan være lokale inflammatoriske sygdomme, som parodontitis, kroniske infektioner i luftvejene eller allergier, astma, leddegigt og andre autoimmune sygdomme.
Balance og ubalance
Balance (homeostasis) betyder, at man har en perfekt mikrobiologisk balance. Det modsatte kaldes (dysbiosis) ubalance. Ubalance kan forårsage lokale og systemiske sygdomme.
Vores helbred er primært påvirket af vores immunsystem og vores bakteriebalance. Ved homøostase opretholdes en konstant forsyning af næringsstoffer og ilt til cellerne. Det giver en en perfekt mikrobiologisk balance og sikrer et godt helbred.
Ved dysbiose er der en ubalance og det relateres primært til mave-tarmkanalen, men en ubalance kan også opstå i mundhulen og andre steder i kroppen.
De systemiske sygdomme opstår, når immunsystemet er i ubalance i forhold til bakterierne. En ubalance kan være forårsaget af forhold omkring os. Forurening af luften, drikkevandet og giftstoffer i vores kost bidrager til denne ubalance. Sammensætningen af vores kost har også en direkte effekt på vores bakteriebalance og vores immunsystem.
Vores bakteriebalance og immunsystem påvirkes negativt af rygning, sukkerindtag, usund mad, konserveringsmidler i fødevarer, stort alkoholforbrug, inaktivitet, medicin, sygdom, søvnproblemer, stress og overvægt.
Hvad betyder det?
- Homeostasis betyder balance.
- Dysbiosis betyder ubalance.
Hvad kan jeg gøre?
Den bedste metode til at opnå en god bakteriebalance, er ved at spise mange kostfibre, som har en præbiotisk effekt og spise probiotisk kost. Probiotisk kost kan være økologisk upasteuriseret yogurt og fermenterede grøntsager. Det er vigtigt at indtage sunde råvarer af høøj kvalitet, og gerne med stor diversitet.
Forskellige typer af grøntsager, frugt, krydderurter og kød samt fisk og skaldyr, indeholder så mange forskellige næringsstoffer, som hver især har en gavnlig effekt på vores krop.
En sund varieret kost og fysisk aktivitet er vejen til et godt helbred.
