Om bakteriebalance

Vores krop er et mikrounivers

Kun en tiendedel af din krops celler er humane. Det lyder som starten på en science-fiction roman, men det er det ikke. Vores krop har 100 milliarder mikroorganismer, plus yderligere en milliard vira. De udgør tilsammen vores  mikrobiota.

Bakterierne er inddelt i forskellige grupper afhængig af flere faktorer, som giver dem levebetingelser. Det kan være, om de skal bruge ilt for at leve, eller foretrækker iltfattige områder, og så kan de være gavnlige, harmløse eller skadelige. Der er desuden mange flere egenskaber, der adskiller bakterierne fra hinanden. Det er et spændende forskningsområde, som er i konstant udvikling.

Vi er afhængige af de gavnlige bakterier

Man skal ikke undervurdere bakteriernes betydning for vores helbred, Vi lever i en symbiose med mikroorganismerne og uden dem kunne vi ikke overleve. De har meget væsentlige funktioner for vores helbred: Bakterier har evnen til at fordøje fødekomponenter, som ellers ikke kan fordøjes. Yderligere har man fundet, at de gavnlige bakterier er væsentlige i processen med at producere vitaminer, som f.eks vitamin K og B i vores fordøjelsessystem. Andre vigtige effekter, som de gavnlige bakterier har på kroppen, er de beskyttende lag på slimhinder og hud. Disse lag udgør det første forsvar imod  skadelige mikroorganismer. De gavnlige bakterier spiller også en vigtig rolle i udvikling og vedligeholdelse af vores immunsystem igennem livet.

Det er almindelig viden, at humane celler er organiseret i forskellige strukturer og de har forskellige egenskaber og funktioner. Ny videnskab har givet os indblik i bakteriernes liv, i den menneskelige organisme, og deres komplicerede strukturer, også kaldet biofilm. Bakterierne lever i biofilmstrukturer, så de kan understøtte hinandens stærke og svage sider. Som et eksempel kan man nævne de anaerobe bakterier, som ikke kan overleve i et iltholdigt miljø. De findes under et lag af aerobe bakterier, som skal bruge ilt for at leve. Man har ligeledes fundet, at forskellige typer af bakterier kommunikerer med hinanden for at koordinere aktiviteter. Det er altså et meget komplekst og i en sund krop, er det et balanceret univers.

Vores kost

En sund og varieret kost med et højt indhold af kostfibre er vigtig for en positiv bakteriebalance.  Desuden er daglig motion en faktor, der spiller en vigtig rolle for bakteriebalancen.

Når vi omtaler sund kost, så er det vigtigt at se på de forskellige elementer. Det omhandler præbiotisk og probiotisk kost.

Kostfibre er præbiotisk kost og det betyder i virkeligheden, at de indeholder fra 3 op til 9 glucoseenheder, som bakterierne kan leve af. Det er sakkarider, som kan ikke nedbrydes af fordøjelsesenzymerne i vores tarm, men de gavnlige bakterier kan derimod nedbryde dem, og bakterierne bliver derved fodret.

Probiotisk kost er fødevarer der primært indeholder mælkesyrebakterier og bifidusbakterier.

De sygdomme, der er forårsaget af en bakteriel ubalance i vores krop er livsstilssygdomme, og en stor del af dem er  kroniske sygdomme. Livsstilssygdomme kan være hjertekarsygdomme, diabetes II, fedme osv., og kroniske sygdomme kan være lokale inflammatoriske sygdomme, som parodontitis, kroniske infektioner i luftvejene eller allergier, astma, ledegigt og andre autoimmune sygdomme.

Balance og ubalance

Balance (homeostasis) betyder, at man har en perfekt mikrobiologisk balance. Det modsatte kaldes (dysbiosis) ubalance. Ubalance kan forårsage lokal og/eller systemiske sygdomme.

De systemiske sygdomme opstår, når immunsystemet er i ubalance i forhold til bakterierne. Den ubalance kan være forårsaget af forhold omkring os.Vores kost kan f.eks have en direkte effekt på vores bakteriebalance og/eller vores immunsystem.

Vores helbred er primært påvirket af vores immunsystem og vores bakteriebalance.

Vores immunsystem påvirkes negativt af rygning, usund mad, inaktivitet, medicin, sygdom, søvnproblemer/stres og overvægt.

Bakteriebalancen påvirkes negativt af rygning, sukkerindtag, medicin, sygdom, medicinrester og konserveringsmidler i fødevarer.

Hvad betyder det?

Hvad kan jeg gøre?

Den bedste måde at opnå en god bakteriebalance er ved at spise mange kostfibre, som har en præbiotisk effekt og spise probiotisk kost. Probiotisk kost kan være økologisk upasteuriseret yogurt og fermenterede grøntsager. Det er vigtigt at indtage sunde råvarer, og gerne med stor diversitet.

Forskellige typer af grøntsager, frugt, krydderurter og kød samt fisk og skaldyr, indeholder så mange forskellige næringsstoffer, som hver især har en gavnlig effekt på vores krop.